Lausanne - Montreux

Det har vaeret en utrolig og fantastisk dag.
Francesca har vist mig rundt i Lausanne, det er en hyggelig by.
Efter det, tog jeg et tog alene til Montreux. Toget koerte langs Lac Leman/Lake Geneve, og de vinmarker jeg skrev om tidligere koerte toget bogstaveligt talt igennem.
Montreux var virkelig smuk. Selv om Lake Geneve kun er en soe, minder den mildest talt mere om et helt hav fordi den er saa stor. Der er vand saa langt oejet raekker. Rundt om den ligger alperne (er det ikke, eller hvad?), og ja... Jeg er ikke rigtig sikker paa at ord kan beskrive det. Jeg blev saa overvaeldet og overrumplet at jeg naesten begyndte at graede. Skoenheden var naesten for stor til at jeg kunne rumme den. Maaske var det i virkeligheden blandingen af skoenheden og det at vaere komplet alene. At vaere saadan et lille menneske, i en verden der til tider synes saa stor. Ja, man foeler sig virkelig lille naar bjergformationer rejser sig rundt om en.



Jeg tror jeg er ved at blive helt vant til at vaere alene. Alting virker knap saa skraemmende mere. Efter kun en uge er det allerede ved at gaa op for mig, at ting slet ikke er saa svaere som man tror. En masse andet er ogsaa ved at gaa op for mig...

Det er som om jeg vokser indeni, for hver dag der gaar.


Men samtidig har jeg ogsaa indset, at Rom ikke blev bygget paa een dag.