Berlin.

Der kommer formentlig ikke ret mange blogs fra mig fra nu af. Min rejse alene slutter i dag.
Jeg har vaeret alene i 20 dage, det foeles som en evighed, og det foeles som et oejeblik. Jeg glaeder mig til det er slut, og jeg savner det allerede.

Jeg maa indroemme at jeg ikke rigtig har nogen konklusioner. Det har vaeret en fantastisk og utrolig tur, og jeg har laert en masse. Jeg finder nok foerst ud af det egentlige omfang af min laerdom, naar jeg kommer hjem igen.

Jeg vil dog gerne lige sige tak til nogle af de personer jeg har moedt paa min vej... Dem allesammen, men det bliver lidt for langt at naevne. Derfor bliver det en speciel tak til tre personer:
Jenna - Fordi du aabnede dit hjerte og lod mig aabne mit, fordi du forstod mig saa godt, fordi vi var saa ens og alligevel saa forskellige. Fordi du gav mig noget virkelig vigtigt, og fordi det var skaebnen at jeg ville moede dig. Fordi du er reinkarnationen af Tolstoj!
Francesca og Caroline (+ familie)- Tak for jeres varme, jeres godhed, jeres overskud, tak for at aabne jeres hjem for mig. Det er ikke tit man moeder mennesker som jer.

Og ja... TAK til alle de andre mennesker jeg har moedt, der har givet mig deres venskab.
Jeg kommer i hvert fald ikke tomhaendet hjem paa den front.


Jeg vil helt klart anbefale andre at goere det her. Og i skal ikke vaere bange for at goere det alene. Man er aldrig fuldstaendig alene.

Prag - Berlin

Sidste destination. Sidste skridt. Berlin.

Ved naermere eftertanke er det maaske et ganske symbolsk valg fra min side at vaelge Berlin som mit sidste stop. Jeg var her for nasten praecist et aar siden ogsaa. I en tid der var domineret af kaos og svaere valg; noget mit liv generelt synes at besidde en del af. Maaske kan jeg bedre lide kaos, maaske kan jeg bedre lide disharmonier og graelle klange. Som Tom Kristensen ville have sagt. Maaske frygter jeg roen fordi jeg frygter stilstand, jeg frygter rutiner og dagligdag og ensformighed. Det jeg frygter er at blive akkurat ligesaa menneskelig som alt der omgiver mig, at lulle mig selv i soevn og foerst vaagne naar det er for sent. Og hver gang mit liv begynder at falde til ro rusker jeg op i det, fordi jeg elsker at destruere, jeg elsker at oedelaegge de sandslotte jeg har brugt saa lang tid paa at bygge.
Men mest af alt frygter jeg, at jeg kun bygger sandslottene for at kunne smadre dem igen.

Maaske er alle mine jordskaelv endelig blevet for meget, maaske er mit indre hav lidt for oproersk. Jeg ved det ikke. Jeg kan kun blive ved med at stille mig selv de spoergsmaal, og haabe paa at de en dag vil svare sig selv.

Jeg sidder her og kigger tilbage paa mit liv. Det virker ganske gruvaekkende at taenke paa, at dette i virkeligheden kun er begyndelsen.
Jeg taenker paa hvor jeg var, fem aar tilbage. Omgivet af lidt for hvide vaegge, lidt for opalgroenne doere, lidt for steriltlugtende sengetoej. Lidt for meget af den samme syntetiske mad. Alt for mange farvede piller.
Hvem skulle have troet, at jeg ville sidde her i dag?

Aerlig talt, saa havde jeg selv mistet troen dengang.

Men jeg har genfundet den. Troen. Jeg tror. Jeg haaber. Altid.
Og jeg kaemper. Jeg kaemper mere end folk overhovedet kan forstaa. Selv naar det ser ud til at jeg har givet op, kaemper jeg.


Jeg er doemt til altid at foele mig svag, ogsaa selvom jeg er blevet saa uendeligt meget staerkere.



Men i det mindste ved jeg, at jeg inderst inde er langt staerkere end jeg nogensinde havde troet muligt.


Det har denne rejse i saerdeleshed laert mig. Jeg vil aldrig nogensinde igen lade nogen fortaelle mig, at jeg ikke vil opnaa noget.


Jeg har opnaaet meget.


Ditte

Prag - dag 4

Dette bliver lige en hurtig blog, har ikke saa meget tid ved computeren.

Teatret i gaar var fint, musikken dog det jeg vil tillade mig at kalde raedselsfuldt. Alle sangene loed aerlig talt som noget der kunne vaere kommet fra Smoelfe-hits volume 3. Eller...et andet volume. Synd at oedelaegge ellers udmaerkede sange. Naa, men scenografien og koreografien var bestemt ikke ringe, ganske underholdende faktisk. Meget aestetisk. Men det er vist ogsaa saadan det burde vaere.

Og ja, jeg kom op kl. 4 i nat!!! Faktisk var det franskmanden der vaekke MIG, og ikke omvendt. Og vi saa solopgangen gjorde vi, og den var smuk, og Prag var dejlig stille og fredsommelig. Alt den fred og ro og natteluskeri gav mig dog lidt hjemve og fik mig til at laengtes efter solopgangen over soerne... Og Koebenhavn by night...
Men det faar jeg heldigvis rigeligt af om.. en uge! Ja, i dag er der faktisk praecis en uge til at jeg kommer hjem igen. Hele denne rejse lakker mod enden, det er baade rigtig trist, og rigtig rart...

Heldigvis skal jeg jo lige laegge mig et smut forbi Berlin foerst! Det glaeder jeg mig selvsagt fuldstaendig, utroligt, fantastisk meget til. Aaah, Berlin!!!!!!!!


I aften staar den paa restaurant med Jenna. Yay!

Prag - dag 3

Bumbum...hvad er der at sige?

Jeg hygger mig! Jeg tror hygge er det rigtige ord... Slapper faktisk mest af alt af, nyder vejret og proever at saette gang i min fordoejelse med lidt for mange kopper kaffe. Det virker ikke saerlig godt (you didn't really wanna hear that, did you...hah). Naarh ja, og saa snakker jeg med folk her paa hostellet, og morer mig over at de kvindelige bartendere her synes mere end almindeligt godt om mig...oerhm.
Som i nok kan hoere tuller jeg egentlig bare rundt, jeg skal ikke naa noget, jeg har efterhaanden set hvad man skal se hernede: Slottet, Karlsbroen (hedder den ikke det paa dansk?...jeg er aerlig talt ikke helt med paa hvad man kalder tingene hernede paa dansk), Old Town Square, Det astronomiske ur, Powder Tower, Fred and Ginger (er det ikke det de bliver kaldt?), den der fancy bygning i glas osv osv.

I aften har jeg foelgende plan(er): Foerst vil jeg paa restaurant og spise noget god mad. Tjah, det er gaaet op for mig, at man kan faa et maaltid paa en restaurant hernede til det der nok maa svare til en 30-35 danske kroner, saa jeg ser ingen grund til ikke at goere det. Og saa skal jeg ind og se Catz som skyggeteater! Det glaeder jeg mig til!
Og saa vil jeg muligvis proeve at holde mig vaagen eller komme saa tidligt op at jeg kan fange solopgangen paa Karlsbroen. Dvs. kl. 4:51 i nat. Og da der ikke gaar noget offentlig transport den tid af natten, bliver jeg noedt til at gaa derhen. En franskmand der sover i sengen over for min har sagt, at jeg godt maa vaekke ham og hive ham med, for han var ikke sikker paa at han broed sig om at jeg skulle gaa rundt i Prags gader alene om natten. Haha, selv naar jeg ikke har nogen til at passe paa mig vil folk gerne passe paa mig... Hvilket egentlig er meget rart paa en maade, og maaske vaekker jeg ham kl. 4 og tvinger ham til at staa op. Maaske synes jeg det er lidt for synd, dog. Jeg har paa fornemmelsen at der ikke sker ret meget i Prag en nat mellem en onsdag og en torsdag. Aerlig talt..



og og og!!!

Jeg tror Jenna kommer til Prag i morgen!! Haaber at fange hende her... Bare lidt..


nu vil jeg tage mig en lur.

Prag - dag 2

Der er vist nok at sige og skrive om Prag. Jeg er umiddelbart ikke ovenud begejstret for tjekkerne, men jeg har nok bare moedt de forkerte. Heldigvis er der endnu engang masser af amerikanere paa mit hostel. Jeg bliver gladere og gladere for dem, det maa jeg indroemme. Men som Jenna forklarede mig: Der er den type amerikanere der stemmer paa Bush, og aldrig forlader landet fordi de synes USA er det bedste. Saa er der alle dem der ikke stemmer paa Bush, og som elsker at rejse fordi de gerne vil udvide deres perspektiver. Haha, synes det var fantastisk sagt, og det forklarer jo alt (ja, jeg er fordomsfuld, jeg maa godt).

Jeg har allerede lavet en masse i dag, set en masse, koert rundt fra den ene ende til den anden.

Jeg er begyndt at blive lidt traet af at skrive om alle de ting jeg ser og oplever... For selvom det er fantastisk, saa er det i virkeligheden det der foregaar inden i mig, der er det vigtige.

Jeg har faaet gennemtaenkt en masse ting, og taget nogle beslutninger. Naar jeg taenker tilbage i tiden har jeg virkelig maenget mig med nogle mennesker der ikke har vaeret gode for mig. Jeg har ikke laengere lyst til at bruge min tid med mennesker der taenker daarligt om andre, snakker daarligt om andre, og vil andre det ondt. Men jeg synes nu egentlig ogsaa at jeg er blevet ret god til at skille dem fra. Naa.

Jeg vil ikke skrive mere i dag. Jeg har det godt, jeg faa noget at spise, jeg har en seng at sove i. Og vejret er godt. Hurra!

Budapest - Prag

Saa er jeg her i Prag, paa det som jeg har besluttet mig for bliver den naestsidste destination paa rejsen. Byerne er begyndt at flyde sammen i mit hoved, saa jeg kan vist ikke rigtig klare mange flere indtryk. Saa den hedder Prag i 4 overnatninger, og saa videre til Berlin den 19., hvor jeg bliver indtil den 25.

Prag er ligesaa dejlig som jeg husker den (det er fem aar siden jeg var her sidst), og der er ligesaa mange turister som jeg husker det. Men der er nok at se og lave, og jeg bor paa et rigtig fancy-pancy hostel hvor de spiller The Knife (ikke at det er fancy-pancy, jeg sad bare lige og lyttede til det...). Haha.

Jeg har tydeligvis ikke noget mere interessant at skrive om.

Naa jo - De var kommet til at booke mig paa 1. klasse i nattoget. Damen jeg skulle lave billetreservationen hos paa det internationale billetkontor, kunne ikke snakke et ord engelsk, ej heller forstaa det. Suk. Jeg ville virkelig gerne undgaa at skulle bruge en hel nat i et saede igen, saa jeg proevede at forklare hende at jeg gerne ville have en plads i en sovekupe... Hun forstod til sidst mine foldede haender og mit hoved paa skraa - SOVE, ZzzZzz - og ja. Saa blev hun ved med at skrive forskellige priser ned, og ombestemme sig og suk. ENDELIG fik jeg lavet reservationen, billetten var selvfoelgelig paa Ungarnsk, saa jeg havde ingen ide om hvad jeg havde faaet. Men datoen var rigtig, destinationen rigtig, og prisen resonable. Saa ja, jeg gik ud fra at det var som det skulle vaere.

Da jeg saa kom til toget og fandt min vogn, kom der en venlig steward ud, tog billetten ud af haanden paa mig og begyndte at vise mig vej!? (okay, jeg troede egentlig bare, at han troede, at jeg var 14 og var ude at rejse uden min moaar eller saadan noget, haha.) Men nej. Jeg blev vist ind i min EGEN kupe, med en enkelt seng, med rigtig dyne og hovedpude, min egen lille haandvask og en knap hvor man kunne trykke, og saa ville stewarden komme til undsaetning og servere forfriskninger bestaaende af f. eks. en snickers eller en kop kaffe.
Det var lidt komisk, mig med stor rygsaek, fedtet haar og beskidt toej, paa 1. klasse. Men jeg betalte ikke ret meget for det, og jeg blev behandlet som en royal, saa jeg skal vaere den sidste til at beklage mig.

Jeg er traet nu, og der er 10 dage tilbage af min rejse. Paa en gang trist og enormt skoent. Der er saa mange ting jeg glaeder mig til at komme hjem til!


Sidst, men ikke mindst (faktisk allervigtigst): TILLYKKE MED FOEDSELSDAGEN, MOR!!!!

Budapest - dag 2

Budapest har vaeret... Fantastisk.

Byen i sig selv er smuk, stor, og meget blandet i arkitekturen. Stemningen er venlig, lige meget hvor man gaar hen.

Jeg tror jeg har set alt hvad der er vaerd at se... Takket vaere en virkelig utrolig person jeg moedte paa min vej. Det er nok det der har vaeret fantastisk ved Budapest. Bekendtskaberne.

Jenna, som jeg moedte i Ljubljana er absolut ligesaa skoen som jeg havde forventet. Jeg er ked af at hun bor i Boston, for jeg tror vi kunne vaere blevet meget taette venner hvis hun havde boet i Danmark. Men det er nok bare saadan det maa vaere...Men ja.

Og saa moedte jeg endnu en amerikaner, Brandon, som har bosat sig i Budapest. Han viste mig praktisk taget hele byen i dag. Det har virkelig vaeret en helt og adeles dejlig dag.

Jeg kunne skrive nok saa meget om denne her by, og jeg er egentlig ked af at jeg allerede skal afsted i morgen (kl. 19.58 med et tog til Prag). Men maaske er det bedst hvis jeg tager videre nu, og bevarer mit gode minde om Budapest.

For jeg vil mindes byen og dens skoenhed, men mest af alt vil jeg mindes disse to personer der har blowned my mind. Paa henholdsvis een og to dage, har de sat et ret dybt spor i mig, et godt spor, maaske noget jeg virkelig kan bruge til noget. Maaske var det deres alder (4-8 aeldre end mig, that is) og deres erfaring, jeg ved det ikke. Nej, jeg tror at de i det hele taget er meget vise mennesker. De fik i hvert fald sagt nogle meget kloge ting til mig, og vi fik snakket om nogle ting jeg ellers ikke har den store lyst til at snakke om. Er det ikke maerkeligt, at det nogengange kan synes lettere at snakke med en fremmed, end de mennesker der er taettest paa dig?

Men aerlig talt, saa er det nogengange saadan tingene haenger sammen.
Selvom det lyder cheesy og corny og alt det der, saa tror jeg virkelig der var en ret stor mening med, at jeg moedte disse mennesker, lige nu. Og saa laenge jeg tror paa det, saa er der ogsaa en mening med det, og jeg kan tage vores samtaler og gemme dem i mit sind, og bruge dem til noget naar jeg virkelig skal.

Naa. Godnat, Budapest. Godnat, Ungarn. Godnat, Danmark - Godnat, Verden!

Ljubljana - Budapest

Ja, Ljubljana var en kort fornoejelse. Men dog en fornoejelse, trods alt.
Jeg endte med at tage et tog i morges til Budapest. Og det tog 9 timer, og foeltes som en evighed... no wonder det tager 9 timer naar toget stopper hveranden kilometer, og i det hele taget kun koerer 20 km/t. Naa, men nu er jeg her altsaa!!
Og jeg har ikke set ret meget af byen, kun fra metroen og hen til det hostel jeg er endt paa. Det er ikke ret langt.

I gaar moedte jeg en meget atypisk, anti-amerikansk, amerikansk pige paa hostellet i Ljubljana. Hun skulle ogsaa til Budapest, saa vi fulgtes ad. Vi bor godt nok paa to forskellige hostels, men vi skal snart ud og have noget mad. Hun er virkelig dejlig, meget aerlig og ja... Vi har mange faelles interesser, og det virker som om vi i det hele taget har ret meget til faelles. Paa det personlige plan.

Jeg gider egentlig ikke skrive saa meget mere lige nu. Er fuldstaendig forvirret egentlig, jeg ved ikke engang hvilken ugedag eller dato det er...erhm.

Men i morgen - ja, imorgen naar jeg har set denne by der indtil videre virker ganske lovende - vil jeg komme med en lidt mere fyldestgoerende update...

hep hey

Zurich - Basel - Zurich - Ljubljana

Jeg er i Sloveniens hovedstad, Ljubljana nu. Og jeg er fuldstaendig og ufatteligt traet. Turen herned tog 10 timer, og forholdene i toget var meget anderledes end det jeg har vaeret vant til fra Tyskland, Holland og Schweiz. Ja, jeg kunne virkelig maerke, at jeg faktisk var paa vej til oesteuropa. Virkelig, rigtigt. Jeg brugte natten i toget paa at proeve at sove, med tryk paa proeve. Ja, for jeg havde selvfoelgelig valgt den billigste loesning, og som i maaske kan regne ud inkluderede det ikke en sovekupe. Saa behoever jeg vist ikke sige saa meget mere... men altsaa, reservationen kostede saa tilgengaeld kun 5 franc (25 kr, tror jeg).
Da klokken blev 6 i morges maatte jeg konkludere at jeg nok havde faaet den soevn jeg ville faa i det tog. Saa resten af turen gik som saedvanlig paa, at kigge ud ad vinduet. Endnu engang var landskabet absolutely fantastic.

Jeg moedte endnu en soed pige i toget (jeg har moedt saa mange soede mennesker, og jeg faar slet ikke skrevet om dem allesammen...hvilket er lidt trist..), og hun anbefalede mig det hostel jeg sidder i nu. Et rigtig hyggeligt et, det har vist engang vaeret et faengsel (ikke at det maerkes...)

Jeg har brugt mange timer paa at gaa rundt i Ljubljana, og jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal synes. Selve byen er ikke overvaeldende stor, og desvaerre virker det som om det mest bare er betonbyggerier, og motorvej. Den gamle by er selvfoelgelig fin, men den er saa lille at det naesten er haabloest...
Men senere vil jeg proeve at finde en nedlagt fabrik foernaevnte pige fortalte om, og hvor hun sagde at hun ville vaere hele dagen, og at jeg skulle vaere velkommen til at komme. Det var vist noget med en masse kunstnere... Men lad os nu se om jeg overhovedet finder det.

Jeg tror alligevel jeg bevaeger mig videre i morgen. Jeg kan tage et tog til Budapest, men det kommer til at tage frygtindgydende 9 timer - om dagen. Jeg tror det er et godt gammeldags bumletog... Men altsaa. So be it. Det koster mig ingenting....andet end tiden.


Det er begyndt at blive en smule haardt det hele. Sulten, traetheden og de mange indtryk paa meget kort tid.
Puha. Og saa gaar jeg rundt i meget beskidt toej, og jeg lugter nok ikke fantastisk. Og jeg er blevet helt god til at sove paa togstationerne... Ja, jeg er vist lidt soelle. Soelle er okay. En rigtig dejlig ting er dog, at jeg har haft solskin i 3 hele dage nu. Og 25 grader. Jubii.

Naarh ja, forresten, saa var jeg selvfoelgelig i Basel i gaar hvor jeg moedtes med Sirid. Det var helt maerkeligt at snakke med en hjemmefra.. Saadan, rigtigt. Men hyggeligt var det selvfoelgelig.


Naa.... Jeg vil virkelig gerne sove nu tror jeg. Og i bad... og saa tage mit beskidte toej paa igen. Doh.

Lausanne - Zürich

Jeg tog afsted fra Francesca i morges, og naaede et tog 9.20 fra Lausanne, til den tysksprogede del af Schweiz (I Lausanne taler de fransk, og det skraemmer livet ud af mig.)

Det tog naesten helt praecist to timer til Zürich.
Jeg brugte saa hele dagen der, desvaerre en smule kvaestet efter gaarsdagens "bjergbestigning" (ja, det foeltes altsaa saadan i Lausanne).
Saa jeg gik ned til Zürichsee/Lake Zürich, hvor jeg hoppede paa en baad. Og saa sejlede jeg ellers rundt derude paa soen, i halvanden time. Det var meget rart og afslappende, og hele sceneriet var ganske utroligt. Godt nok ikke helt saa bombastiske bjerge som jeg saa i Montreux og Lausanne, men stadigvaek meget smukt.

Efter sejlturen gik jeg egentlig bare rundt i byen, som maa siges at vaere meget hyggelig og stemningsfuld. Der var virkelig mange smaa rare cafèer, og vejret var virkelig fantastisk! Det maa vaere foerste dag i en uge, hvor jeg oplever komplet solskin. Dejligt!

Naa, men lige nu sidder jeg faktisk langt oppe paa en bakkeskraaning, med udsigt ud over groenne marker. Jeg er i hos hende jeg moedte i toget fra Utrecht til Basel. Eller rettere; jeg er i hendes families hus, for baade hendes foraeldre og broedre bor her ogsaa. Caroline som hun hedder, er lige nu til et kursus i tryllekunstneri (ja, virkelig), saa hendes mor kom og hentede mig i bil(!), paa en togstation der ligger ca. 15 min uden for Zürich. Og ja, saa blev jeg ellers koert hertil, til dette grandioese hus. For ja, jeg tror jeg kunne skrive en hel blog om det her hus. Jeg har faaet mit eget vaerelse, med tv, musikanlaeg, dobbeltseng og udsigt, jeg har faaet mit eget bad og toilet(!), og jeg maa frit bruge deres computer, deres stue og tage mad fra deres koekken... det er helt vildt. Og ja, saa har de da ogsaa lige en swimmingpool OG deres egen dam. Med froer. Og de har en gigantisk hund (jeg tror faktisk, at hvis man rejste den op ville den vaere ligesaa stor som jeg, og den maa mindst veje 30 kilo mere end jeg goer), og som de siger "He's really nice...as long as you don't touch him!". Saa det tror jeg egentlig bare jeg lader vaere med. Den ligger i skrivende stund og sover ved mine foedder...oehm, meget betryggende. Jeg haaber ikke den aeder mig.
Det er utroligt saa gaestfrie og venlige de er. Taenk at lade en komplet fremmed ens datter har moedt (og hun er ikke engang hjemme) bo i sit hus. Det virker som om, at det da er noget de goer tit... wauw.

Men ja. I morgen tager jeg til Basel, hvor jeg forhaabentlig skal moedes med Sirid. Og saa ved jeg faktisk ikke helt hvad vi skal lave? Jeg skal bare vaere tilbage paa Zürich hbf kl. 21.40, for der skal jeg med et nattog til Ljubljana, Slovenien!!
Can't wait!


Lige nu savner jeg at hoere Sia.... "I go to sleep..."
og noget andet ogsaa. Suk.

Naa. Jeg tror jeg vil tage mig et bad.

Auf Wiedersehen

Lausanne - Montreux

Det har vaeret en utrolig og fantastisk dag.
Francesca har vist mig rundt i Lausanne, det er en hyggelig by.
Efter det, tog jeg et tog alene til Montreux. Toget koerte langs Lac Leman/Lake Geneve, og de vinmarker jeg skrev om tidligere koerte toget bogstaveligt talt igennem.
Montreux var virkelig smuk. Selv om Lake Geneve kun er en soe, minder den mildest talt mere om et helt hav fordi den er saa stor. Der er vand saa langt oejet raekker. Rundt om den ligger alperne (er det ikke, eller hvad?), og ja... Jeg er ikke rigtig sikker paa at ord kan beskrive det. Jeg blev saa overvaeldet og overrumplet at jeg naesten begyndte at graede. Skoenheden var naesten for stor til at jeg kunne rumme den. Maaske var det i virkeligheden blandingen af skoenheden og det at vaere komplet alene. At vaere saadan et lille menneske, i en verden der til tider synes saa stor. Ja, man foeler sig virkelig lille naar bjergformationer rejser sig rundt om en.



Jeg tror jeg er ved at blive helt vant til at vaere alene. Alting virker knap saa skraemmende mere. Efter kun en uge er det allerede ved at gaa op for mig, at ting slet ikke er saa svaere som man tror. En masse andet er ogsaa ved at gaa op for mig...

Det er som om jeg vokser indeni, for hver dag der gaar.


Men samtidig har jeg ogsaa indset, at Rom ikke blev bygget paa een dag.

Rotterdam - Utrecht - Basel - Bern - Lausanne

Saa er jeg endelig i Schweiz! Befinder mig sydpaa, i Lausanne ved Lake Genevè. I skrivende stund sidder jeg i Francescas lejlighed, og laaner hendes computer.
Turen herned var virkelig god. Jeg har egentlig kun reserveret den billigste loesning i nattoget, en couchette som bestaar af to saeder man ligger halvvejs ned. Men der var gaaet noget galt i bookingen, saa jeg og nogle andre kunne ikke faa de pladser vi havde reserveret! Saa vi fik et ultimatum: Enten sidder i siddekupè hele natten og sender en skriftlig klage naar i kommer hjem saa i kan faa jeres 10 euro tilbage, eller ogsaa upgrader vi jer saa i faar en sovekupè. Vi valgte det sidste. Og saaledes endte vi 5 unge piger fra forskellige steder i europa i samme kupè, uden egentlig at have betalt for det. Naarh ja, og saa en mand paa de 65-70 der kom fra Cape town, og syntes vi var fantastiske.
Pigerne var virkelig soede og snaksaglige, og da jeg fortalte dem at jeg skulle til Schweiz gik der ikke mere end 10 min foer jeg havde faaet et telefonnr. af een af pigerne, som har tilbudt mig en overnatning lidt uden for Zurich i morgen. Det kan meget vel vaere, at jeg tager i mod det tilbud.

Naa - nu skal paa opdagelse i Lausanne! Jeg kan love jer for at turen herned var smuk. Endeloese bjerglandskaber, vinmarker saa langt oejet raekte, og smaa huse paa skraaningerne.


au revoir

Ditte

Rotterdams soevnloese naetter.

Rotterdam er virkelig meget anderledes end Amsterdam. Jeg tror det paa nogle maader kan sammenlignes lidt med Oest- og Vestberlin. Maaske mest i henhold til arkitekturen her i forhold til Amsterdam.
Og hele stemningen her er i det hele taget anderledes. Hvor Amsterdam var meget tilbagelaenet, med stor diversitet i de mennesketyper der bor i byen, med gamle bygninger og foelelsen af at man kan bevaege sig rundt alle steder og stadig foele sig komplet sikker, er Rotterdam modsat. Det er som om stemningen er en smule mere anspaendt, folk ligner hinanden lidt mere, eller maaske er det fordi der kun findes to typer her: Dem med penge, og dem uden. Bygningerne er mere pompoese og moderne end dem man finder i Amsterdam, og man fornemmer tydeligt at der er en helt anden form for 'ghettodannelse' her...

Jeg maa indroemme at jeg i gaar aftes ikke foelte mig komplet tryg ved at gaa paa gaderne. Alligevel fik jeg bevaeget mig lidt rundt, og jeg fandt blandt andet Rotterdams Walk Of Fame (Ja, saadan een har de her!!). Der var faktisk virkelig mange baade fod- og haandaftryk. Blandt andet kan naevnes James Last, Bon Jovi, Julio Iglesias, Andre Rieu, Tina Turner, Grace Jones, Level 42, Toto (og mange, mange flere) og min yndlings: Dame Edna <3. Haha.
De har ogsaa deres eget World Trade Center her. Men paa en maade virker det hele desvaerre alt for paataget, og alt for meget et (daarligt) forsoeg paa at ligne nogle af verdens stoerste storbyer. Det er som om tingene egentlig bare drukner lidt i hinanden...

Naa, men da klokken var blevet omkring halv ti i gaar aftes, tog jeg en drastisk beslutning i mangel paa bedre ting at tage mig selv (jaja Ditte, du ville jo gerne..): Jeg tog paa Clubbingzzz..
Og for at det ikke skal vaere loegn, havde jeg en helt vild sjov aften. Jeg fandt et sted hvor der arbejdede virkelig mange unge mennesker (gratis?), i det hele taget var hele klientellet ungt, og stemningen var meget...afterskiing agtig. Men ikke desto mindre blev der danset igennem, og ja, det endte ud i at vi alle sammen (laes: Jeg) dansede paa baren og havde en fest.

Bartenderne synes jeg var soed, og de ville allesammen meget gerne give mig gratis alkohol.. Og de ville ogsaa meget gerne have mit telefonnr. Og een af dem spurgte mig, om jeg ikke ville med ham hjem og 'sove'.... HAHA. Jeg takkede paent nej (eller... nok mere noget i stil med NO WAY!!!!!!!!!!!), og jeg besluttede mig for at finde tilbage til hotellet...som laa to min. derfra.
Men hele det omraade jeg bor i er aabenbart et party omraade, saa det er ikke ligefrem fordi jeg har faaet meget soevn i nat. Puha.

I stedet fik jeg brugt omkring fire timer i nat paa at gennemgaa en masse ting med mig selv. Hive mig selv lidt mere fra hinanden. Proeve at saette nogle brikker paa plads igen. Stille mig selv nogle vigtige spoergsmaal.... Som jeg tydeligvis endnu ikke er i stand til at besvare.

Mindet om Rotterdam vil vaere mindet om en soevnloes, og meget ensom nat.

Amsterdam - Rotterdam

Saa er jeg 'landet' i Rotterdam (det tager kun en time i tog fra Amsterdam...).
Der er gaaet lidt kludder i planerne, for soede Kay skal arbejde indtil kl. 00 i nat. Saa jeg har maatte finde et andet sted at overnatte.
Jeg er nu endt i 'luksurioese' omgivelser paa Grand Hotel. Jeg fandt en touristinformation der kunne fortaelle mig, at det billigste hostel hernede var fuldt booket, og at dette faktisk var den naestbilligste loesning. Det virker lidt paradoksalt at det er billigere at bo i et single-room med eget bad og toilet paa et hotel, end at bo i en 12-bed dorm paa et hostel. Fred vaere med det. Ligegyldig hvad, saa har denne overnatning kostet mig 1 euro MINDRE end min sidste overnatning paa hostel i Amsterdam. Og der er gratis morgenmad her (gratis mad=<3).

I dag har jeg vaeret paa kaempe Marked. Hvor man kunne faa praktisk taget alting. Toej, sko, tasker, parykker, stikkontakter, cykelsadler, grammofoner, ost, frugt og groent, fisk og stof og nye ting og gamle ting og midtimellem ting!!!



Noget jeg virkelig kan lide her, maa vaere navnet paa byen: Rotterdam. Markedet jeg var paa laa paa gaden Binnenrotte. Altsaa. Man maa vel have respekt for alt der hedder noget med rotte, ikke?

Naa. Jeg kan godt lide Holland. Specielt folk her nede. Alle er utrolig venlige og hjaelpsomme.
Men jeg vil ogsaa gerne snart videre. Ned, ned, ned til bjergene!!!

Amsterdam, dag 4

Vejret er stadig troestesloest.
Har moedt endnu flere mennesker. Hele vaerelset er nu blevet venner, og alle taler med alle.
Lige nu sidder jeg endnu engang paa en coffeshop, og der bliver spillet reggae, og roeget en masse. Det goer mig efterhaanden lidt oer i hovedet.
I morgen tager jeg til Rotterdam. Soendag aften kl. 21 tager jeg et nattog fra Utrecht (ogsaa Holland) til Basel i Schweiz. Min grund til at tage derned er maaske en smule aandsvag... Jeg vil virkelig gerne se bjergene!!! Jeg ved ikke hvad det er med mig og bjerge? Francesca bor i Lausanne der ikke ligger ret langt fra Genevé. Hun lader mig overnatte i hendes lejlighed i en nat, hvis hun ikke skal arbejde. Jeg haaber det bliver en mulighed, men hvis ikke, saa tager jeg til Zurich eller Bern. Jeg skal maaske moedes med Sirid i Basel den 10., nu maa vi se om jeg stadig er i Schweiz der. Efter Schweiz (staver jeg det egentlig talt overhovedet rigtigt?), vil jeg proeve at bevaege mig oestpaa. Jeg ved ikke om det er muligt at komme til Slovenien eller Ungarn, men jeg vil i hvert fald goere et forsoeg. Jeg SKAL i hvert fald til Prag.

Det er ikke saa svaert at vaere alene som jeg havde frygtet/forventet/haabet paa. Men jeg tror det bliver svaerere. Meget. Jeg kan maerke at jeg begynder at falde mere og mere ind i mig selv, og mine tanker er begyndt at koere paa hoejtryk. Jeg gennemgaar langsomt men smertefuldt de sidste 5-7 aar af mit liv. Hvordan alting pludselig tog en uventet drejning, alle minderne om kaos og destruktion, hvordan alting paa et tidspunkt syntes at vaere faldet saa meget fra hinanden, at jeg foelte mig som en levende doed.
Jeg tror den naeste uge bliver haard. Jeg kommer til at gennemtaeske mig selv fuldstaendig. Jeg bliver noedt til én gang for alle at udrydde alle fortidens demoner, og tro paa den styrke jeg inderst inde besidder.

Man har altid et valg. 'man kan ikke selv bestemme hvad der sker med en, men man bestemmer selv hvordan man vil haandtere de ting der sker' (laeste jeg engang, det lyder jo ikke helt dumt..)

Og det er netop det valg jeg staar med. Vil jeg oedelaegge de sandslotte jeg har bygget, eller vil jeg bevare dem, og maaske bygge endnu flere?



Nu blev det hele vist en smule personligt og filosofisk. Jeg tror paa at i kan tage det.


Peace, love and harmony

Ditte

Amsterdam, dag 3

Det er graavejr her i Amsterdam.
Jeg har faaet lov til at blive paa hostellet en ekstra nat. Det vil sige, at jeg skal tjekke ud loerdag. Saa vil jeg tage til Rotterdam.
Jeg har endnu ikke besluttet hvor jeg skal hen efter Rotterdam. Jeg svaever lidt i mellem Frankrig, Sydtyskland eller Schweiz. Det kommer an paa hvor jeg kan faa et tog hen, I guess...
De andre piger i den dorm jeg bor i, sover naesten hele tiden. Jeg forstaar ikke helt hvordan det lader sig goere.
I gaar blev jeg vist rundt af en skoer hollaender. Maaske en kende beruset ogsaa. Men han viste mig Red Light District, og jeg fik mig en lille sludder med en prostitueret om arbejdstider, loen og sikkerhed paa jobbet (!). Hun stod vel og maerke i doeren til sit lille vindue, kun i foert undertoej. Men ikke desto mindre meget villig til at fortaelle og snakke. Og det er en generel ting hernede. Folk skammer sig ikke over noget, og der er mange der henvender sig til én paa gaden, naarh ja, bare lige for at sige hej og 'how are you doing?'.

I gaar aftes faldt jeg i snak med en italiensk pige der bor i samme dorm som jeg, Francesca.
Da klokken var halv ni, besluttede vi at de andre piger var kedelige, saa vi tog Eun-Hwa under armen og gik ud i 'nattelivet'. Vi fandt os hurtigt en sjov bar hvor vi sad paa puder, i et butiksagtigt vindue. Og vi foelte os lidt som de prostituerede paa red light, saa vi havde meget sjov med at vinke til de tilfaeldige forbipasserende. Eun-Hwa blev hurtigt traet og gik hjem i seng, saa Francesca spurgte om jeg ikke kunne vise hende Red light district. Saa der gik vi hen.
Derefter slog vi os ned i en coffeshop (hvor man IKKE kan faa kaffe....men noget....andet), and the rest is history. Nevertheless, vi havde en fantastic night.

I dag vil jeg proeve at finde ud af, hvor jeg egentlig kan tage et tog hen fra Rotterdam.


Savner jer alle, og taenker meget paa jer!


Ditte

Amsterdam, dag 2

Lyden af mennesker. Musik, larm, snak, latter. Skoene der klaprer mod asfalten, ringeklokkerne fra cyklerne, baggrundsstoej. Duften af roegelse, duften af mad, blomster, duften af hash.
Fyldt til randen af indtryk, udtryk - selv aftryk. Vil jeg selv saette et aftryk paa de gader jeg betraeder? Eller vil mine spor fordufte ligesaa let i vinden, som de forgaengelige boelger af roegelse der rammer folks naeser paa gaden?
Jeg selv... er ikke andet end blot endnu mild brise i vinden.

At vaere alene, og alligevel omgivet af mennesker.

Koebenhavn - Hamburg - Amsterdam

Foerste blog efter jeg er rejst.
Allerede paa faa dage er der sket saa meget, at jeg ikke er sikker paa hvor jeg skal starte eller slutte.
Foelelsen da toget koerte ud fra parronen paa hovedbanegaarden var helt ubeskrivelig. Hele dagen havde jeg haft ondt i maven, men det forsvandt saa snart jeg maerkede toget bevaege sig.

I Hamborg tjekkede jeg ind paa et meget billigt hostel der laa paa toppen af en bakke, og med udsigt ud over havnen. Jeg gik rundt i denne mennesketomme by om aftenen, og foelte godt efter indeni mig selv. Endelig fri. Endelig alene. Det var dog som om at de mennesker jeg moedte kiggede lige igennem mig; de kunne se at jeg var alene. Maaske spejlede de deres egen ensomhed i min. Hvem ved.

Naeste dag skulle jeg med et tidligt tog mod Duisburg. Togturen gik igennem fantastiske landskaber, og vejret skiftede efterhaanden som vi kom laengere ind i Tyskland. Igennem regn og graavejr, solskin og blaa himmel.
Jeg havde en time til at skifte tog i Duisburg, og den brugte jeg paa at sidde og nyde den sol der skinnede over byen.
Men saa var det ogsaa videre - videre til Amsterdam.

Allerede da jeg steg ud af toget og ud paa parronen, var det en helt anden stemning der ramte mig end den jeg blev moodt i Tyskland. Der var liv og glade dage, masser af mennesker paa gaden - ikke mindst en masse forskellige mennesker. Jeg gik lidt rundt for at finde et sted at bo, og pludselig staar jeg foran et youth hostel. Af mystiske aarsager staar receptionisten udenfor, giver mig et blik og siger: 'Do you need a place to stay? We have one bed left, do you want it?'
Og det ville jeg gerne, og jeg blev tjekket ind, og har tre overnatninger. Vaerelset jeg bor paa lige nu er et stort loftagtigt rum, med ca. 13 senge. Kun piger. Der er en balkon, med udsigt ud over byen. I dag bliver jeg muligvis flyttet til et andet rum. Maaske et mixed bedroom, med baade drenge og piger. Men det er et hyggeligt hostel, og det ligger i hjertet af Amsterdam. Kay siger, at jeg har vaeret virkelig heldig.... Naarh ja, Kay.. Jeg havde jo aftalt med hende at vi skulle moedes naar jeg kom til Amsterdam, og det gjorde vi. Og tilbragte dagen sammen, gik rundt i byen, snakkede og spiste 'Bitterballen' (friture stegt dej, med en bloed dej indeni, lavet af mel, bouillon og koed...aabenbart hvad de spiser her i Holland..)
Det var fantastisk at se hende, og vi havde en virkelig dejlig dag! Paa loerdag tager jeg til Rotterdam hvor hun bor, og besoeger hende og hendes svenske kaereste Klas. Indtil da tror jeg at jeg bliver i Amsterdam, men jeg mangler en overnatning i mellem fredag og loerdag. Jeg finder paa noget.

I dag skal jeg muligvis paa Van Gogh museet med en koreansk pige, Eun-hwa, der bor paa samme vaerelse som jeg. Men jeg er ikke helt sikker endnu.

Jeg vil proeve at oploade billeder paa et tidspunkt, men tror desvaerre ikke man kan goere det paa de her computere der er paa hostellet.


Haaber i har det godt allesammen!


Ditte