Berlin.

Der kommer formentlig ikke ret mange blogs fra mig fra nu af. Min rejse alene slutter i dag.
Jeg har vaeret alene i 20 dage, det foeles som en evighed, og det foeles som et oejeblik. Jeg glaeder mig til det er slut, og jeg savner det allerede.

Jeg maa indroemme at jeg ikke rigtig har nogen konklusioner. Det har vaeret en fantastisk og utrolig tur, og jeg har laert en masse. Jeg finder nok foerst ud af det egentlige omfang af min laerdom, naar jeg kommer hjem igen.

Jeg vil dog gerne lige sige tak til nogle af de personer jeg har moedt paa min vej... Dem allesammen, men det bliver lidt for langt at naevne. Derfor bliver det en speciel tak til tre personer:
Jenna - Fordi du aabnede dit hjerte og lod mig aabne mit, fordi du forstod mig saa godt, fordi vi var saa ens og alligevel saa forskellige. Fordi du gav mig noget virkelig vigtigt, og fordi det var skaebnen at jeg ville moede dig. Fordi du er reinkarnationen af Tolstoj!
Francesca og Caroline (+ familie)- Tak for jeres varme, jeres godhed, jeres overskud, tak for at aabne jeres hjem for mig. Det er ikke tit man moeder mennesker som jer.

Og ja... TAK til alle de andre mennesker jeg har moedt, der har givet mig deres venskab.
Jeg kommer i hvert fald ikke tomhaendet hjem paa den front.


Jeg vil helt klart anbefale andre at goere det her. Og i skal ikke vaere bange for at goere det alene. Man er aldrig fuldstaendig alene.

Prag - Berlin

Sidste destination. Sidste skridt. Berlin.

Ved naermere eftertanke er det maaske et ganske symbolsk valg fra min side at vaelge Berlin som mit sidste stop. Jeg var her for nasten praecist et aar siden ogsaa. I en tid der var domineret af kaos og svaere valg; noget mit liv generelt synes at besidde en del af. Maaske kan jeg bedre lide kaos, maaske kan jeg bedre lide disharmonier og graelle klange. Som Tom Kristensen ville have sagt. Maaske frygter jeg roen fordi jeg frygter stilstand, jeg frygter rutiner og dagligdag og ensformighed. Det jeg frygter er at blive akkurat ligesaa menneskelig som alt der omgiver mig, at lulle mig selv i soevn og foerst vaagne naar det er for sent. Og hver gang mit liv begynder at falde til ro rusker jeg op i det, fordi jeg elsker at destruere, jeg elsker at oedelaegge de sandslotte jeg har brugt saa lang tid paa at bygge.
Men mest af alt frygter jeg, at jeg kun bygger sandslottene for at kunne smadre dem igen.

Maaske er alle mine jordskaelv endelig blevet for meget, maaske er mit indre hav lidt for oproersk. Jeg ved det ikke. Jeg kan kun blive ved med at stille mig selv de spoergsmaal, og haabe paa at de en dag vil svare sig selv.

Jeg sidder her og kigger tilbage paa mit liv. Det virker ganske gruvaekkende at taenke paa, at dette i virkeligheden kun er begyndelsen.
Jeg taenker paa hvor jeg var, fem aar tilbage. Omgivet af lidt for hvide vaegge, lidt for opalgroenne doere, lidt for steriltlugtende sengetoej. Lidt for meget af den samme syntetiske mad. Alt for mange farvede piller.
Hvem skulle have troet, at jeg ville sidde her i dag?

Aerlig talt, saa havde jeg selv mistet troen dengang.

Men jeg har genfundet den. Troen. Jeg tror. Jeg haaber. Altid.
Og jeg kaemper. Jeg kaemper mere end folk overhovedet kan forstaa. Selv naar det ser ud til at jeg har givet op, kaemper jeg.


Jeg er doemt til altid at foele mig svag, ogsaa selvom jeg er blevet saa uendeligt meget staerkere.



Men i det mindste ved jeg, at jeg inderst inde er langt staerkere end jeg nogensinde havde troet muligt.


Det har denne rejse i saerdeleshed laert mig. Jeg vil aldrig nogensinde igen lade nogen fortaelle mig, at jeg ikke vil opnaa noget.


Jeg har opnaaet meget.


Ditte

Prag - dag 4

Dette bliver lige en hurtig blog, har ikke saa meget tid ved computeren.

Teatret i gaar var fint, musikken dog det jeg vil tillade mig at kalde raedselsfuldt. Alle sangene loed aerlig talt som noget der kunne vaere kommet fra Smoelfe-hits volume 3. Eller...et andet volume. Synd at oedelaegge ellers udmaerkede sange. Naa, men scenografien og koreografien var bestemt ikke ringe, ganske underholdende faktisk. Meget aestetisk. Men det er vist ogsaa saadan det burde vaere.

Og ja, jeg kom op kl. 4 i nat!!! Faktisk var det franskmanden der vaekke MIG, og ikke omvendt. Og vi saa solopgangen gjorde vi, og den var smuk, og Prag var dejlig stille og fredsommelig. Alt den fred og ro og natteluskeri gav mig dog lidt hjemve og fik mig til at laengtes efter solopgangen over soerne... Og Koebenhavn by night...
Men det faar jeg heldigvis rigeligt af om.. en uge! Ja, i dag er der faktisk praecis en uge til at jeg kommer hjem igen. Hele denne rejse lakker mod enden, det er baade rigtig trist, og rigtig rart...

Heldigvis skal jeg jo lige laegge mig et smut forbi Berlin foerst! Det glaeder jeg mig selvsagt fuldstaendig, utroligt, fantastisk meget til. Aaah, Berlin!!!!!!!!


I aften staar den paa restaurant med Jenna. Yay!

Prag - dag 3

Bumbum...hvad er der at sige?

Jeg hygger mig! Jeg tror hygge er det rigtige ord... Slapper faktisk mest af alt af, nyder vejret og proever at saette gang i min fordoejelse med lidt for mange kopper kaffe. Det virker ikke saerlig godt (you didn't really wanna hear that, did you...hah). Naarh ja, og saa snakker jeg med folk her paa hostellet, og morer mig over at de kvindelige bartendere her synes mere end almindeligt godt om mig...oerhm.
Som i nok kan hoere tuller jeg egentlig bare rundt, jeg skal ikke naa noget, jeg har efterhaanden set hvad man skal se hernede: Slottet, Karlsbroen (hedder den ikke det paa dansk?...jeg er aerlig talt ikke helt med paa hvad man kalder tingene hernede paa dansk), Old Town Square, Det astronomiske ur, Powder Tower, Fred and Ginger (er det ikke det de bliver kaldt?), den der fancy bygning i glas osv osv.

I aften har jeg foelgende plan(er): Foerst vil jeg paa restaurant og spise noget god mad. Tjah, det er gaaet op for mig, at man kan faa et maaltid paa en restaurant hernede til det der nok maa svare til en 30-35 danske kroner, saa jeg ser ingen grund til ikke at goere det. Og saa skal jeg ind og se Catz som skyggeteater! Det glaeder jeg mig til!
Og saa vil jeg muligvis proeve at holde mig vaagen eller komme saa tidligt op at jeg kan fange solopgangen paa Karlsbroen. Dvs. kl. 4:51 i nat. Og da der ikke gaar noget offentlig transport den tid af natten, bliver jeg noedt til at gaa derhen. En franskmand der sover i sengen over for min har sagt, at jeg godt maa vaekke ham og hive ham med, for han var ikke sikker paa at han broed sig om at jeg skulle gaa rundt i Prags gader alene om natten. Haha, selv naar jeg ikke har nogen til at passe paa mig vil folk gerne passe paa mig... Hvilket egentlig er meget rart paa en maade, og maaske vaekker jeg ham kl. 4 og tvinger ham til at staa op. Maaske synes jeg det er lidt for synd, dog. Jeg har paa fornemmelsen at der ikke sker ret meget i Prag en nat mellem en onsdag og en torsdag. Aerlig talt..



og og og!!!

Jeg tror Jenna kommer til Prag i morgen!! Haaber at fange hende her... Bare lidt..


nu vil jeg tage mig en lur.

Prag - dag 2

Der er vist nok at sige og skrive om Prag. Jeg er umiddelbart ikke ovenud begejstret for tjekkerne, men jeg har nok bare moedt de forkerte. Heldigvis er der endnu engang masser af amerikanere paa mit hostel. Jeg bliver gladere og gladere for dem, det maa jeg indroemme. Men som Jenna forklarede mig: Der er den type amerikanere der stemmer paa Bush, og aldrig forlader landet fordi de synes USA er det bedste. Saa er der alle dem der ikke stemmer paa Bush, og som elsker at rejse fordi de gerne vil udvide deres perspektiver. Haha, synes det var fantastisk sagt, og det forklarer jo alt (ja, jeg er fordomsfuld, jeg maa godt).

Jeg har allerede lavet en masse i dag, set en masse, koert rundt fra den ene ende til den anden.

Jeg er begyndt at blive lidt traet af at skrive om alle de ting jeg ser og oplever... For selvom det er fantastisk, saa er det i virkeligheden det der foregaar inden i mig, der er det vigtige.

Jeg har faaet gennemtaenkt en masse ting, og taget nogle beslutninger. Naar jeg taenker tilbage i tiden har jeg virkelig maenget mig med nogle mennesker der ikke har vaeret gode for mig. Jeg har ikke laengere lyst til at bruge min tid med mennesker der taenker daarligt om andre, snakker daarligt om andre, og vil andre det ondt. Men jeg synes nu egentlig ogsaa at jeg er blevet ret god til at skille dem fra. Naa.

Jeg vil ikke skrive mere i dag. Jeg har det godt, jeg faa noget at spise, jeg har en seng at sove i. Og vejret er godt. Hurra!

Budapest - Prag

Saa er jeg her i Prag, paa det som jeg har besluttet mig for bliver den naestsidste destination paa rejsen. Byerne er begyndt at flyde sammen i mit hoved, saa jeg kan vist ikke rigtig klare mange flere indtryk. Saa den hedder Prag i 4 overnatninger, og saa videre til Berlin den 19., hvor jeg bliver indtil den 25.

Prag er ligesaa dejlig som jeg husker den (det er fem aar siden jeg var her sidst), og der er ligesaa mange turister som jeg husker det. Men der er nok at se og lave, og jeg bor paa et rigtig fancy-pancy hostel hvor de spiller The Knife (ikke at det er fancy-pancy, jeg sad bare lige og lyttede til det...). Haha.

Jeg har tydeligvis ikke noget mere interessant at skrive om.

Naa jo - De var kommet til at booke mig paa 1. klasse i nattoget. Damen jeg skulle lave billetreservationen hos paa det internationale billetkontor, kunne ikke snakke et ord engelsk, ej heller forstaa det. Suk. Jeg ville virkelig gerne undgaa at skulle bruge en hel nat i et saede igen, saa jeg proevede at forklare hende at jeg gerne ville have en plads i en sovekupe... Hun forstod til sidst mine foldede haender og mit hoved paa skraa - SOVE, ZzzZzz - og ja. Saa blev hun ved med at skrive forskellige priser ned, og ombestemme sig og suk. ENDELIG fik jeg lavet reservationen, billetten var selvfoelgelig paa Ungarnsk, saa jeg havde ingen ide om hvad jeg havde faaet. Men datoen var rigtig, destinationen rigtig, og prisen resonable. Saa ja, jeg gik ud fra at det var som det skulle vaere.

Da jeg saa kom til toget og fandt min vogn, kom der en venlig steward ud, tog billetten ud af haanden paa mig og begyndte at vise mig vej!? (okay, jeg troede egentlig bare, at han troede, at jeg var 14 og var ude at rejse uden min moaar eller saadan noget, haha.) Men nej. Jeg blev vist ind i min EGEN kupe, med en enkelt seng, med rigtig dyne og hovedpude, min egen lille haandvask og en knap hvor man kunne trykke, og saa ville stewarden komme til undsaetning og servere forfriskninger bestaaende af f. eks. en snickers eller en kop kaffe.
Det var lidt komisk, mig med stor rygsaek, fedtet haar og beskidt toej, paa 1. klasse. Men jeg betalte ikke ret meget for det, og jeg blev behandlet som en royal, saa jeg skal vaere den sidste til at beklage mig.

Jeg er traet nu, og der er 10 dage tilbage af min rejse. Paa en gang trist og enormt skoent. Der er saa mange ting jeg glaeder mig til at komme hjem til!


Sidst, men ikke mindst (faktisk allervigtigst): TILLYKKE MED FOEDSELSDAGEN, MOR!!!!

Budapest - dag 2

Budapest har vaeret... Fantastisk.

Byen i sig selv er smuk, stor, og meget blandet i arkitekturen. Stemningen er venlig, lige meget hvor man gaar hen.

Jeg tror jeg har set alt hvad der er vaerd at se... Takket vaere en virkelig utrolig person jeg moedte paa min vej. Det er nok det der har vaeret fantastisk ved Budapest. Bekendtskaberne.

Jenna, som jeg moedte i Ljubljana er absolut ligesaa skoen som jeg havde forventet. Jeg er ked af at hun bor i Boston, for jeg tror vi kunne vaere blevet meget taette venner hvis hun havde boet i Danmark. Men det er nok bare saadan det maa vaere...Men ja.

Og saa moedte jeg endnu en amerikaner, Brandon, som har bosat sig i Budapest. Han viste mig praktisk taget hele byen i dag. Det har virkelig vaeret en helt og adeles dejlig dag.

Jeg kunne skrive nok saa meget om denne her by, og jeg er egentlig ked af at jeg allerede skal afsted i morgen (kl. 19.58 med et tog til Prag). Men maaske er det bedst hvis jeg tager videre nu, og bevarer mit gode minde om Budapest.

For jeg vil mindes byen og dens skoenhed, men mest af alt vil jeg mindes disse to personer der har blowned my mind. Paa henholdsvis een og to dage, har de sat et ret dybt spor i mig, et godt spor, maaske noget jeg virkelig kan bruge til noget. Maaske var det deres alder (4-8 aeldre end mig, that is) og deres erfaring, jeg ved det ikke. Nej, jeg tror at de i det hele taget er meget vise mennesker. De fik i hvert fald sagt nogle meget kloge ting til mig, og vi fik snakket om nogle ting jeg ellers ikke har den store lyst til at snakke om. Er det ikke maerkeligt, at det nogengange kan synes lettere at snakke med en fremmed, end de mennesker der er taettest paa dig?

Men aerlig talt, saa er det nogengange saadan tingene haenger sammen.
Selvom det lyder cheesy og corny og alt det der, saa tror jeg virkelig der var en ret stor mening med, at jeg moedte disse mennesker, lige nu. Og saa laenge jeg tror paa det, saa er der ogsaa en mening med det, og jeg kan tage vores samtaler og gemme dem i mit sind, og bruge dem til noget naar jeg virkelig skal.

Naa. Godnat, Budapest. Godnat, Ungarn. Godnat, Danmark - Godnat, Verden!